Epilepsi hos hund og kat

Hvad er epilepsi?

Man taler om epilepsi, når der opstår anfald med bevidsthedstab og kramper i benene, som gentager sig med regelmæssige (eller uregelmæssige) mellemrum. Anfaldene kan variere i styrke, varighed og form – for eksempel med mange ryk eller blot ved stivhed i kroppen.

Hvordan opstår et epileptisk anfald?

Mellem hjerneceller og celler i resten af nervesystemet sendes elektriske signaler. Ved et anfald opstår der en kortvarig og overaktiv elektrisk impuls, som ikke bliver bremset af de øvrige celler.

Komplet anfald

Når forstyrrelsen i den elektriske aktivitet spreder sig til hele hjernen, kalder man det et klassisk komplet anfald. Her opstår der kramper, benene kan blive stive, dyret savler eller skummer voldsomt og tisser eller har afføring under anfaldet. Ofte er der også bevidsthedstab, og dyret reagerer ikke på kontakt.

Partielt anfald

Epilepsi kan også forekomme i en begrænset del af hjernen. Udvendige tegn på disse såkaldte partielle epileptiske anfald kan være: klapren med underkæben, trækninger i én eller flere ben eller ’halejagt’. Dyret bevarer bevidstheden under anfaldet.

Hvordan forløber et epileptisk anfald?

Anfald kan variere meget, men forløber ofte i 3 faser:

1. Forvarslerne

Nogle gange kan man se en kort forvarslingsperiode hos dyret. Det opfører sig anderledes end normalt – virker uroligt, søger mere kontakt, savler, puster eller har et ændret blik i øjnene. Denne periode kan vare fra få sekunder til flere dage.

2. Selve anfaldet

Anfaldet består næsten altid af en periode med bevidsthedstab. Dyret falder ofte om, og på grund af muskelkramper bliver hele kroppen stiv. Derefter kan der opstå krampetrækninger, hvor dyret laver bevægelser som om det ‘cykler’. Det kan tisse eller have afføring og savle voldsomt eller skumme om munden. Efter et par minutter genvinder dyret normalt bevidstheden.

3. Perioden efter anfaldet

De fleste dyr er lidt ved siden af sig selv efter et anfald. Nogle bliver tørstige eller sultne. Andre lægger sig til at sove, fordi de er meget trætte efter anfaldet. Hos nogle dyr ses der også stor uro.

Fasen efter anfaldet kan være meget kort (sekunder eller minutter), men den kan også vare i flere dage eller nogle gange endda uger.

Årsager til epilepsi

Forekomsten af de overaktive elektriske signaler kan have forskellige årsager. Årsagen kan stamme fra selve hjernen, men den kan også skyldes noget uden for hjernen.

Primær epilepsi

Hos en del dyr med epilepsi kan man ikke finde nogen tydelig årsag til anfaldene – dette kaldes primær epilepsi. Anfaldene opstår oftest i hvile, og man ser ofte det første anfald tidligt om morgenen. Hos hunde med primær epilepsi ses de første anfald typisk i alderen mellem 6 måneder og 5 år. Hos katte er det sværere at angive en bestemt aldersgruppe.

Sekundær epilepsi

Ved sekundær epilepsi kan årsagen ligge i selve hjernen, men også uden for hjernen – for eksempel leverproblemer, lavt blodsukker, iltmangel eller forstyrrelser i bugspytkirtlen.

Behandling af epilepsi

I den første del af behandlingen er det vigtigt at føre en dagbog. Her kan du notere dato, tidspunkt, varighed og sværhedsgrad af anfaldene. Det er også en god idé at registrere andre observationer som ændret adfærd, reaktion på stimuli fra omgivelserne samt ændringer i spise-, drikke- og udholdenhedsniveau. Derudover kan det være nyttigt at optage en video under et anfald, da dette nogle gange kan give dyrlægen ekstra oplysninger.

Efter det første epileptiske anfald påbegyndes behandlingen ofte ikke med det samme. Hvis anfaldene optræder hyppigere, vælger man som regel at starte behandling. Det kan tage lidt tid at finde den rette dosering af epilepsimedicinen. I begyndelsen ses der ofte bivirkninger – for eksempel at dyret bliver meget træt eller sløvt.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Et epileptisk anfald er som regel ikke livstruende. Anfaldet varer ofte 2 til 3 minutter. Hvis anfaldet varer længere, bør du kontakte dyrlægen. Hvis der opstår flere anfald med kort interval, eller hvis et anfald varer for længe, kan det være en akut situation, hvor dyrlægen hurtigt skal gribe ind.

Kilde: CCI

Har du et spørgsmål om dette emne? Så send en e-mail til: dyrlæ[email protected]